Møldrup Dyreklinik søger Dyrlæge


Dyrlæge søges til Møldrup Dyreklinik
Vi søger en dyrlæge med startdato februar eller marts 2024.
Der er tale om en fast stilling på 30 - 37 timer, og jobbet er i vores smådyrshospital. Der vil være tale om alt forekommende arbejde i smådyrshospitalet som konsultationer, medicinske udredninger og kirurgi. Da vi er en blandet praksis, kan der ved interesse være mulighed for også at køre enkelte kvægbesøg.
Vi kan både bruge dig der har størst fokus på de medicinske patienter, men også gerne en med erfaring (eller ambitioner om at dygtiggøre sig) indenfor kirurgi. Der vil være opbakning til at udvikle sig indenfor interesseområder og rigtig god støtte til en eventuel nyuddannet. Vi har stor og god erfaring med oplæring af nye dyrlæger.
Vi ser også muligheden i at tiltrække en kvægdyrlæge som ønsker at arbejde mere med smådyr. Oplæring med støtte fra erfarne kolleger vil være en selvfølge. Det er en mulighed, men ikke et krav, at deltage i vores vagtordning. Vi kører pt. 6 skiftet vagt.
Vi kan tilbyde job i en blandet praksis, med størst aktivitet på vores smådyrshospital. Vi har gode faciliteter og god plads i vores 450 m2 moderne dyrehospital. Hospitalet er meget veludstyret, direkte røntgen, tandrøntgen, scanner, Idexx laboratorieudstyr mv. og vi har stor fokus på laboratoriediagnostik – både i og ud af huset. Vi er højtspecialiserede indenfor både medicinske udredninger og kirurgi - både bløddels- og orthopædkirurgi – og henviser kun få patienter.
Møldrup Dyreklinik ligger 20 km nord for Viborg og 16 km vest for E45 Hobro. Vi er en familieejet uafhængig virksomhed og beskæftiger i dag 6 dyrlæger, 4 VSP, 4 VSP-elever og 1 leder/kontor. Vi lægger stor vægt på at alle klienter og patienter får en god og kompetent behandling og vi bruger den tid det nu tager. Vi har meget at lave og mange spændende patienter. Vi har en god hverdag med et godt sammenhold og en god dynamik. Vi vil glæde os til at byde velkommen til en ny dyrlæge.
For yderligere oplysninger kontakt Dyrlæge Thorben K. Jensen 40427316.
Samtaler vil blive afholdt løbende, så send ansøgning snarest muligt.
Møldrup Dyreklinik Søndergade 45 9632 Møldrup Tlf: 86691055, Mail:

Veterinærsygeplejerske-elev

Veterinærsygeplejerske-elev Thea multi-tasker. hun trøster og mikroskoperer samtidig :)
Veterinærsygeplejerske-elev Thea multi-tasker. hun trøster og mikroskoperer samtidig :)

Vi søger ind imellem en ny Veterinærsygeplejerskeelev.

Ved interesse er man velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.